Ejendomsret

Ejendomsretten skal fungere som en rettighed for individet og som et ansvar over for fællesskabet. Derfor kan ingen nogensinde få ejerskab over det, der må betragtes som folkets eje.

En af de mest grundlæggende frihedsrettigheder er retten til ejendom. At kunne erhverve sig noget, som man kan betegne som sit eget, er tilmed et af de bedste incitamenter til at dygtiggøre sig og til at arbejde — noget, der samtidig tjener nationens interesser.

 

Den værdi, der tilkommer en hvilken som helst person, skal stå i forhold til, hvad vedkommende ved sin arbejdsindsats har bidraget med. Dette skal sikre, at intet værdiskabende menneske berøves dele af den fortjeneste, som han eller hun er berettiget til. Sådan skabes en naturlig værdifordeling og samfundsorden, hvor ingen kan nøjes med at nyde frugten af andres flid. Tværtimod må enhver, der er i stand til det, skabe værdi ved eget arbejde for at opnå en indkomst. Kun sådan kan alle arbejdsduelige borgere blive et samfundsaktiv, hvilket uomtvisteligt er til gavn for vor økonomi. Endvidere giver det den enkelte en større frihed til at indrette rammerne for sit liv og dermed også for familiens base. Det må dog ses som noget naturligt for et civiliseret samfund, at staten hjælper personer, der vitterligt ikke kan klare sig selv.

 

Retten til forvaltningen af almennyttig virksomhed samt ressourcer som energi, olie, vand og deslige skal tilkomme staten, der skal være forpligtet til at indgå konkurrencedygtige aftaler med private danske virksomheder. Dette skal forhindre, at vor infrastruktur, kommunikationsnet samt råstoffer kontrolleres af opkøbere, der ikke har danske interesser for øje.