Kort om partiet

Danskernes Parti blev stiftet den 11. juni 2011 ved et møde i Viborg. Siden har partiet afviklet en lang række aktiviteter, der strækker sig over alt fra julehjælp til valgdeltagelse og internationalt samarbejde. Danskernes Parti er organiseret i det europæiske parti Alliance for Peace and Freedom, hvor en række nationalistpartier fra Europa er organiseret.

 

Danskernes Parti er nationaldemokrater og arbejder dagligt for at fremme en demokratisk nationalisme, der skal være med til at sikre et frit og dansk Danmark.

 

Her på siden kan du se partiets ledelse, faste medarbejdere, læse om partilogoets symbolik og downloade en række vigtige dokumenter.

Partiledelsen

DC fritlagt

Professionsbachelor, forlovet, far og forfatter til bøgerne ``Odelsret til Danmark`` og ``Migrantkrisen i et nationalt perspektiv``.

Daniel Carlsen

Partileder
Morten B frilagt

Uddannet tekniker, gift, far og forhenværende socialdemokrat.

Morten Berg

Vicepartileder
PNB fritlagt

Cand.mag., gift, forfatter og taler 4 sprog. Skrev bogen ``Retssagen mod Islamlobbyen`` med Mogens Glistrup.

Peter Neerup Buhl

Partistrateg
Henrik P frilagt

Specialarbejder, gift og har været næstformand for Dansk Folkeparti i Gribskov.

Henrik Petersen

Kasserer

Medarbejdere

Christina fritlagt

Social- og sundhedsassistent, gift og mor. Arbejder med projektet ``Julehjælp til danskere``.

Christina Palmer

Sekretær
Martin fritlagt

Studerende og far. Arbejder bl.a. med sociale medier i Danskernes Parti.

Martin Baden

Sekretær

Indvandring og hjemsendelser

Lørdag den 13. juni 2015 udgav Danskernes Partis sit første sagpolitiske arbejdsprogram. Programmet blev præsenteret på Folkemødet i Allinge, Bornholm, og handler om indvandring og hjemsendelser. I dette politiske udspil konkretiserer Danskernes Parti sin udlændingepolitik og behandler såvel politiske som praktiske udfordringer i forbindelse med en kommende hjemsendelsesproces og præsenterer nødvendige politiske tiltag på området.

Principprogram

Danskernes Partis principprogram blev præsenteret på det første landsmøde den 30. juni 2012. De enkelte punkter fra programmet kan findes under fanebladet “politik” her på hjemmesiden. Men det kan også downloades som PDF-fil her.

Vedtægter

Som medlem tilslutter man sig Danskernes Partis vedtægter, der er de interne retningslinjer for organiseringen af partiet.

Vort symbol

Danskernes Partis symbol er bygget op med Yggdrasil, livets træ, som dets ramme. En udgave af det nordiske livstræ, hvor kronen og roden fletter sig sammen i en skøn forening. En forening, der for Danskernes Parti symboliserer det at stå sammen på tværs af uddannelse, stand og status. Sammenfletningen symboliserer endvidere foreningen af fortid og nutid. Roden er vores forfædre. De der er den vigtigste betingelse for vores eksistens i dag. Kronen er vores ideal. Det vi kan skabe, hvis vi tager vores ansvar alvorligt.

 

Inde i Yggdrasil er et skjold. Et skjold, som symboliserer et værn om Danmark og en vilje til at gøre en indsats, selvom man er bevidst om, at indsatsen ikke er omkostningsfri. Det symboliserer modet til at gøre det rigtige, selv hvis det rigtige synes at være kontroversielt.

 

Danskernes Partis symbols kerne og midte er Dannebrog. Det danske flag, som symboliserer intet mindre end Danmark, og dermed det danske folk. Danmark og det danske folk er hvad vi slutter os sammen om at kæmpe for.

 

Derfor symboliserer Danskernes Partis logo den enestående livssætning, som lyder:

 

 Lad os arbejde for fædrelandet!